Home / Vejledning til vedligeholdelsesreglementet

Vejledning til vedligeholdelsesreglementet

 

1. Hvorfor denne vejledning?

2. Kollegiet/udlejer

3. Lejer

4. Fejlmelding

5. Maling af bolig

6. Rengøring af bolig

7. Vægge

8. Lofter

9. Gulve

10. Køkken

11. Badeværelser/toiletter

12. Opvarmning og ventilation

 

1. Hvorfor denne vejledning?

Udover vedligeholdelsesreglementet får du også denne vejledning til reglementet. Det er Kollegiets erfaring, at det kan blive dyrt at begå fejl eller foretage forsøg i forbindelse med din vedligeholdelse og rengøring af din bolig. Ved at følge vejledningen er du med til at holde omkostningerne nede for dig selv.

2. Kollegiet/udlejer
Kollegiet har ansvaret for udvendig og indvendig vedligeholdelse. Der er gennem huslejen bl.a. lagt beløb til side til maling af vægge/lofter, lakering af gulve, udskiftning af pakninger i vandhaner og el-pærer i fællesarealer samt bygningernes vedligehold.

Du har ansvaret for vedligeholdet af lejemålet. Indkøb af maling til vægge og lofter stilles til rådighed for dig ca. hvert 5. år. Kun hvis boligen ved overtagelse er misligholdt, kan Kollegiet bestille håndværkere til maling af vægge og lofter.

3. Lejer
Som lejer har du ansvaret for, at det lejede ikke lider unødig overlast/skade. Hvis en vandha-ne/toilettet løber med vand, skal dette omgående meddeles til pedellen, så unødig vandspild undgås. Den daglige indvendige rengøring af gulve, vægge, lofter, inventar m.m. påhviler dig. Hvis der opstår skader eller fejl på det lejede, skal dette omgående meddeles skriftligt til vagtmesteren.

4. Fejlmelding
Skader og mangler som straks skal meddeles vagtmesteren: Dryppende vandhaner, vandskader, brandskader, ødelagte fuger i bad og ved håndvasken, nedslidt lak el. belægning på trægulve m.v.
Anmeldelse udenfor normal arbejdstid se den fælles opslagstavle på dit kollegium.

5. Maling af bolig
Hvert 5. år stilles et beløb til rådighed for dig til indkøb af maling til vægge og lofter. Hvis du ønsker at male din bolig, skal du kontakte pedellen, og er det ca. 5 år – 7 år siden din bolig sidst blev malet på Kollegiets regning, kan du få udgifterne til indkøb af maling refunderet efter aftale med vagtmesteren. Er det knap så længe siden din bolig blev malet, og du blot har lyst til at ændre farven på væggen, skal du selv betale. Vagtmesteren oplyser hvilke malings typer er godkendt. Der skal afleveres en kvittering for den indkøbte maling.

Det er vigtigt, at du følger anvisningerne og udfører malerarbejdet håndværksmæssigt forsvarligt. Kollegiet har nogle begrænsninger på farvevalget, Der skal males med lyse farver. Hvis farverne er i strid med Kollegiets beslutning, kan det komme på tale, at det i en fraflytningssituation skal males om. Vægmaling på rør, kontakter, fodlister, karme og lignende vil uomtvisteligt blive vurderet som misligholdelse ved fraflytning, og fraflytteren skal betale for udbedringen. Vægmaling er kun til vægge og loft

Vagtmesteren opbevarer næsten alt, hvad du skal bruge af redskaber, når du skal male vægge og lofter, træværk og rør. Det er normalt kun maling, du selv køber, resten bliver leveret til kolle-giets fælles malerkasse. Det kan du alt sammen aftale med vagtmesteren.

Vandbaseret maling panser 5 til vægge og lofter eller tilsvarende type. Badeværelser males med panser 25 el. lign.
Til et værelse på ca. 14m2 går der ca. 5 liter maling til væggene. Ved farveskift males to gange i alt ca. 10 liter. Til loftet bruges ca. 2,5 liter maling. Det er en god ide at benytte råhvid til loftet. Hvis man maler med farver på loftet virker rumhøjden mindre.

6. Rengøring af bolig
Det er selvfølgelig op til dig selv, hvor rent du ønsker, der skal være i din bolig. Men det er et krav, at du deltager i rengøring af fællesarealer. Manglende rengøring i din bolig er ikke i sig selv det samme som misligholdelse, men hvis den manglende rengøring og vedligeholdelse har medført beskadigelser eller forringelser, er der tale om misligholdelse.

7. Vægge
Puds, beton og letbeton
Spartel huller og ujævne steder med spartelmasse. Hvis hele overfladen er meget ujævn, må man bredspartle med spartelmasse. Lad det tørre, før der males.
Slib med slibepapir nr. 80, brug slibeklods eller sandpapirholder. Herefter kan det fine (nr. 120-150) bruges. Børst eller tør slibestøvet bort.

Tapetoverflader
Til små huller i tapet, bruges pollyfilla eller lign. ilagt med en lille spartel.
I større huller og ujævnheder bruges spartelmasse. Til dybe huller kan man starte med gips og afslutte med spartelmasse. Lad det tørre.

Fremgangsmåde ved maling af vægge

1. Dæk gulvet til med gamle aviser, afdækningspap eller plastik. Fastgør papiret med afdækningstape og dæk af, hvor det er nødvendigt.

2. Når man maler mod træværk, kan man bruge et stykke karton til beskyttelse. Bruger man afdækningstape, skal denne fjernes, før malingen tørrer helt. Evt. pletter på træværk eller gulv fjernes straks med vand.

3. Riv evt. løst tapet fra. Stryg tapetklister på evt. huller eller andre mindre skader. Sæt en stump avispapir på den klistrede flade. Når det er tørt, kan man trække overflødigt papir væk. Træk fra kanten ind mod midten af hullet. Kanterne bliver da tynde og næsten usynlige.

4. Rul med en malerrulle en eller to gange med vandbaseret maling. Brug pensel eller en beskærepude i hjørner og langs lofter og paneler.

5. Gør pensler og ruller brugt til hvid maling rene i lunkent vand. Til maling med kulørte farver anvendes engangsruller og rullebakke.

6. Efter endt malerarbejde afleveres alle redskaber rengjorte tilvagtmesteren.

7. Det kan være en god ide at opbevare en rest maling til senere lapning af huller. Tomme malerbøtter kan afleveres hos farvehandleren.

 

Værktøj og materialer
Der skal bruges afdækningspapir/aviser, afdækningstape/kartonstykker, trappestige, spartel, spartelmasse, pollyfilla, gips, malerrulle med bakke, pensler, maling og støvsuger. Kollegiet opbevarer det meste, så det kan lånes ved henvendelse til pedellen.
Rengøring af vægge
Vægge på wc og baderum er enten kalket, malet eller beklædt med fliser, vinyl el. lign.
Er væggene kalkede, kan de ikke rengøres. Er væggene beklædt med fliser, vinyl eller malede, kan de rengøres med alm. rengøringsmidler/afkalkningsmidler. Ståluld, skurepulver, skurenylon må ikke benyttes, da det ridser overfladen. Til fjernelse af kalkpletter kan der benyttes svag eddikesyre. Tapetoverflader tåler ikke afvaskning.
Pletter og streger på tapet fjernes med blødt hvidt viskelæder. Aftørring med fugtig ren svamp.
Glasvæv har en stærk overflade og kan aftørres med en opvreden klud.
Vedligeholdelse
Reparation af fliser og vinyl skal udføres af fagfolk. Brug aldrig selvklæbende kroge eller tape på tapetoverflader. Tunge ting ophænges med rawlplugs eller ekspansionsbolte i forborede huller. Lette ting ophænges med små skruer eller søm. Begræns så vidt muligt antallet af huller i vægge.

8. Lofter
Der er følgende loftstyper: Pudsede lofter, gipspladelofter, fiberpladelofter, betonlofter, træbetonlofter og naturtræslofter. Malede lofter (ikke afsmittende) tåler normal afvaskning med sulfomidler. Der må ikke anvendes brun sæbe el. lign. stærke midler. Efter afvaskning tørres efter med rent vand. Afsmittende lofter tåler ikke rengøring med vand, men kun støvsugning. Vi er jævnligt udsat for afskalninger på lofter, når de bliver malet/hvidtet, og risikoen er ikke mindre, når man selv gør det. Når man selv går i gang, skal man være opmærksom på følgende: afsmittende lofter og ikke-afsmittende lofter.
Afsmittende lofter

1. Skrab al løstsiddende maling af med malingskraberen.

2. Vask. Hvis man ikke ved, hvilken slags maling der er brugt tidligere, prøvevaskes et lille stykke først. Hvis maling opløses i vandet, er det sikker et limfarvetloft. Hvis limfarven sidder dårligt fast, kan man opløse den gamle limfarve ved at vaske loftet med vand. Bagefter tørres den opblødte limfarve af med en fugtig svamp, eller skrabes af, hvis det er et tykt lag. Skyl grundigt med rent vand. Hvis der bliver mørke pletter i prøvefeltet, er loftet nok kalket. Så børster man kalken ned med en stiv børste, til det ikke støver mere. Siden stø-ver man af eller skyller med vand. Hvis det er gipsonitpladelofter, skal man være meget forsigtig med anvendelse af vand, da kartonbelægningen kan ødelægges.

3. Efter afrensning grundes hele loftet.

4. Spartel med spartelmasse, hvor det er nødvendigt. Er der dybe huller, må man starte med gips og afslutte med spartelmassen. Lad det tørre.

5. Slib på de spartlede steder, først med slibepapir nr. 80 og siden med det fine (nr. 120-150). Fjern slibestøvet.

6. Pletgrund de spartlede steder. Pas på, at der ikke kommer slibestøv i malingen.

Ikke afsmittende lofter

1. Skrab al løstsiddende maling af med malingskraberen.

2. Vask. Hvis man ikke ved hvilken slags maling, der er brugt tidligere, prøvevaskes et lille stykke først. Sker der ingenting med malingen, når man prøvevasker, er loftet sikkert malet med oliealkyd- eller plasticmaling. Man afvasker da med grundrens, som eftervaskes med rent vand. Af grundrengøringsmidler, kan f.eks. anvendes Floren 37, Rensina el. lign. Følg brugsanvisningen. Der må ikke anvendes salmiakspiritus. Husk at bruge briller. Lad loftet tørre inden ny behandling.

3. Spartel med spartelmasse, hvor det er nødvendigt. Er der dybe huller, må man starte med gips og afslutte med spartelmassen. Lad det tørre.

4. Slib på de spartlede steder, først med slibepapir nr. 80 og siden med det fine (nr. 120-150). Fjern slibestøvet.

5. Pletgrund de spartlede steder. Pas på, at der ikke kommer slibestøv i malingen

Maling af lofter
Når forarbejdet er udført males der med vandbaseret alkyl-loftmaling. Vandbaseret alkyl-loftmaling er bedst til lofter, som er tilsmudsede af tobaksrøg og tidligere limfarvede lofter, hvor farven stadig sidder tilbage samt vandskjoldede lofter. Det kan være en fordel med et kosteskaft på malerrullen. Rul langsomt, så stænker det mindre. Der skal rulles vådt i vådt. Brug en pensel i hjørner og på pyntekanter. Hav en klud parat til eventuelle malingstænk.
Værktøj
Dette skal man bruge: Aviser/beskyttelsespapir, afdækningstape/kartonstykker, to spande til vaske- og skyllevand, to svampe til vask og skylning, gummihandsker, grundrengøringsmiddel, beskyttelsesbriller, malingsskraber, spartel/gummispartel, hurtigtørrende spartelmasse + gips til større huller i loft, slibepapir nr. 80 og nr. 120-150, slibeklods/sandpapirholder med stang, grunder, anstryger, små flade pensler, malepude, malerrulle med bakke, evt. radiatorpensel, maling, børste, støvsuger og klude.
Ophængning i loft
Benyt aldrig tape eller opklæbende kroge, da malingen kan beskadiges og i værste fald rives af. Lamper og lignende skrues direkte op i fugerne mellem loftpladerne. Til ophængning af tungere genstande anvendes expanderet rosett, rød fra Dinogips, der kan bære ca. 90 kg.
Der må ikke sømmes eller skrues i gipsplader eller træbetonplader, der er malerbehandlet, da de er meget porøse. Ligeledes må der heller ikke sømmes eller skrues i ubehandlet betonloft.
Rengøring af gipsplader og ubehandlet eller malet betonloft
Rengøring kan foretages ved forsigtig aftørring af lofterne med en opvredet klud. Ved mere omfattende rengøring afvaskes lofterne i universal rengøringsmiddel i max. 40°C varmt vand. Der bør anvendes afsæbningsbørste for at modvirke polering, der kan give uensartede overflader, der virker plettede.
Rengøring af træbetonplader
Pladerne kan støvsuges med forsigtighed.

9. Gulve
Linoleumsgulve
Linoleum er et levende materiale, som bedst vedligeholdes med jævnlig overtørring med vand tilsat sæbespåner. Herefter tørres gulvet over med en hårdt opvreden klud uden sæbe. Nogle midler kan anvendes både som rengøringsmiddel og plejende behandling i en arbejdsgang. Disse skal ikke eftervaskes men overtørres med en hårdt opvreden klud.
Linoleum tåler ikke stærke midler som soda, salmiakspiritus, fast brun sæbe eller sulfomidler. Ved meget beskidte gulve, kan det være nødvendigt at opskure med grundrens hvorefter gulvet beskyttes igen med plejende sæbespåner, evt. emulsionsvoks inden den almindelige daglige rengøring genoptages.
Der findes dog brun sæbe specielt til linoleum. Reparation af beskadigede linoleumsgulve bør udføres af fagfolk.

terrazzogulve

Gulvene vaskes med sæbevand uden afskylning for at bevare, en jævn, halvmat overflade. Der må ikke anvendes syntetiske rengøringsmidler, da kalken i vandet kan give gråt slør. Ved polering kan anvendes selvblankende, metalliseret vandvoks eller stenpolitur, der i modsætning til vandvoks ikke nedsætter skridsikkerheden.
Kalk fjernes ved skuring med kalkopløsende rengøringspulver eller med eddike på en klud. Der må ikke anvendes saltsyre.
Reparation af beskadigede stiftmosaik og terrazzogulve skal udføres af specialister.

Trægulve og dørtrin
Bøgeparket er normalt overfladebehandlet med ”Blitsa” eller vinyl belagt (Pergogulve).
Der rengøres med støvsugning og overtørring med hårdt opvreden klud med sæbespåner samt eftertørring med tør klud. Trægulve tåler ikke vand. Der må ikke anvendes sulfo. Der må ikke bones, da bonede gulve ikke senere kan lakeres uden forudgående gulvafslibning. Gulvene må ikke ludbehandles eller males. Brug aldrig voks, polish, skurepulver eller ståluld.
Ved afslibning af lakerede trægulve henvises til fagfolk. Beboeren har pligt til at oplyse pedellen om at gulvet trænger til ny lakering som følge af almindeligt slid. Manglende lakering kan medføre misligholdelse.

Vinylbelagte trægulve kan ikke afslibes.

For at beskytte dine gulve bedst muligt anbefales det, at du ved yderdøren lægger en aftør-ringsmåtte til sko. Forsyn stoleben med filtdupper og anvend hjul med gummibelægning på kontorstole og læg en køreplade med dupper på undersiden. På den måde beskytter du gulvet mod ridser.

Til at fjerne pletter af asfalt, farvekridt, læbestift, olie, skosværte, tusch, sod, neglelak eller cigaretglød kan der bruges sprit, rensebenzin eller acetone. Tør efter med tør klud. Stearin eller tyggegummi kan forsigtigt skrabes væk med en skrabekniv til keramisk kogeplade, når pletten er størknet. Tør efter med en fugtig klud.

Gulvtæpper
Støvsuges og renses evt. med dertil benyttede midler. Tæpperenser kan lejes hos de fleste farvehandlere. Pletter på tæppet kan fjernes med et rengøringsmiddel, f.eks. Ajax med salmiak. Stearin kan fjernes med en kaffefilterpose og et strygejern. Strygejernet må ikke blive varmere end 40 grader, da tæppet ellers bliver ødelagt. Gå derfor forsigtigt til værks. Brug aldrig klorin eller sulfo på tæpperne, da det fjerner tæppets farve.

10. Køkken
Rengøring
Inventar i køkkenerne er overflader belagt med melamin og pvc. Disse tåler ikke sulfomidler, men rengøres bedst med et universal rengøringsmiddel.

Plastlaminatplader er slidstærke og meget lette at rengøre. Det er normalt tilstrækkeligt at vaske med en fugtig klud og eftertørre. Pletter som ikke kan fjernes med rent vand, kan som regel tages bort med et sulfomiddel tilsat lunkent vand, hvorefter der skylles med koldt vand og aftørres.
Skurepulver og andre ridsende rengøringsmidler må ikke anvendes.

Varme gryder må ikke sættes direkte på bordpladerne og skær ikke direkte ned i pladen, da både bord og kniv derved ødelægges..
Maling af køkkeninventar udføres af fagfolk.
Oliebehandlede overflader på naturtræslåger, skuffer m.m. må ikke efterbehandles med teaktræs olie. evt. behandling udføres af fagfolk.
Rustfri stål og stålvaske rengøres med sulfomidler. Særlig grundig afrensning og polering kan ske med afkalkningsmiddel, renslet el. lign. Sprit og flydende skurepulver kan også anvendes.
Opsætning og fastgørelse
Der må ikke sømmes/skrues i skabssider eller i tilpasningspaneler uden forudgående aftale med vagtmesteren.

Døre, vinduer, indfatninger og beslag
Træ
1. Der er malet med olie, alkyd- eller akrylmaling. De malede overflader tåler rengøring med sulfomidler. Der eftervaskes med rent vand

2. Der er malet med imprægneringsvæske, f.eks. ”Gori” el. lign. Her skal overfladen afvaskes med sulfomidler. Der må ikke anvendes brun sæbe el. lign. Der eftervaskes med rent vand.

3. Naturtræsdøre, der er oliebehandlede, må ikke efterbehandles med TEAK OLIE. Evt. efterbehandling udføres af fagfolk. Naturtræsdøre, der er lakerede, skal afvaskes med sulfomidler. Der eftervaskes med rent vand.

Plast
Fodlister, karme og indfatninger af plastik.
Den almindelige rengøring foretages med varmt vand tilsat sulfomidler.
Der må ikke anvendes opløsningsmidler.
Beslag og låse
Vinduer, altandøre, entredøre, indvendige døre og låger er beslået med hængsler, låse, greb m.v. af god kvalitet. Normalt vil der ikke være problemer med funktionen af disse beslag, men det er dog en forudsætning, at de ikke overbelastes eller udsættes for forkert brug.
Vedligeholdelsen indskrænker sig til smøring med syrefrit olie ca. hvert 2. år. Overfladebehandling må ikke finde sted.
Vinduer og udvendige døre
Afdelingerne er udstyret med vidt forskellige vinduestyper.
Trævinduer og døre
Afdelingen foretager efter en turnusordning maling af vinduer ind- og udvendigt, ekskl. lysningspaneler og vinduesplader.
Vinduer og døre, der er malet med olie-, alkyd- eller akrylmaling, tåler rengøring med sulfo-midler. 21
Vinduer og døre, der er malet med imprægneringsvæske, f.eks. ”Gori” eller lignende, tåler kun afvaskning med sulfomiddel. Der må ikke anvendes brun sæbe eller lignende stærke midler.
Aluminiumsvinduer og døre
Disse vinduer og døre kræver normalt ikke vedligeholdelse, men kan rengøres med sulfomidler.
Plastvinduer og – døre
Plastvinduer er meget enkle at vedligeholde, men vælger man forkerte fremgangsmåder, kan man skade et plastvindue mere end et traditionelt trævindue.
Profilerne vaskes i forbindelse med almindelig vinduespolering. Plastmaterialet og dets ud-formning medvirker ofte til smudsophobninger specielt forneden på vinduets udvendige dele. Der vaskes med vand, evt. tilsat svagt rengøringsmiddel eller sulfo. Produkter med indhold af slibende materialer eller voks, herunder ”polish” af enhver art må undgås, fordi slibespor i overfladen og voks med tiden kan ændre profilernes smudssamlende egenskaber i uheldig ret-ning. Der må ikke anvendes opløsningsmidler, da disse kan angribe overfladen. Vand tilsat sprit kan dog anvendes med forsigtighed.
Vedligeholdelse
Hængsler og beslag bør renholdes og smøres forsigtigt én gang årligt. Drænhuller skal holdes fri for snavs og insekter, således at de kan fungere efter deres hensigt. Evt. reparation af vin-duer/døre skal foretages af fagfolk. Der henvises til den udleverede brugsanvisning for korrekt brug af plast og aluminiumsvinduer/døre. Hvor gardiner og persienner er fast inventar rengøres persienner med sulfovand og efterfølgende overtørring og gardiner vaskes v.40 °C og luft-tørring.

11. Badeværelser/toiletter
Badeværelsesudstyr
I bade- og toiletrum kan være opsat håndvaske, badekar, klosetter, armatur, spejle, toiletpa-pirholdere, askebægre, kroge m.v. Eventuelt ekstra udstyr kan i begrænset omfang opsættes, men forsigtighed tilrådes, dels af hensyn til vægoverfladens beskaffenhed og senere reparati-on, dels på grund af de indstøbte installationer. Hvor vægge og gulv er beklædt med vinyl, må der ikke sømmes, skrues eller på anden måde foretages gennembrydning af overfladen.
Håndvaske og toilet
Materialet er porcelæn, og den daglige rengøring foretages med flydende rengøringsmiddel og børste, og eftertørring med sprit. Med mellemrum kan det være nødvendigt at fjerne kalk og rustpletter. Dette må aldrig ske ved brug af syre eller skurepulver, hvorimod en rensesvamp kan anvendes. Er dette ikke nok, kan man anvende et kalkopløsende pulver eller eddike. Forsigtighed bør udvises, og omhyggelig efterskylning er nødvendigt. Toilettet kan rengøres med flydende toiletrens med kalkfjerner, men brug aldrig toiletrens til toiletsædet eller armaturer.
Blandingsbatterier
Blandingsbatterier og afløb er normalt forkromet, som derfor ikke tåler indgreb med forkert værktøj. Skulle blandingsbatteriet eller vandhanen alligevel dryppe eller småløbe, eller opstår der funktionsfejl, må det meldes til vagtmesteren.
Den daglige rengøring klares med sæbe og eftertørring med sprit. Hvis et blandingsbatteris luftblander/perlator eller håndbruser er kalket til, kan rengøring foretages ved iblødsætning i et kalkopløsende middel, f.eks. eddike.
Brusekabine
Skrab væggene af med en vinduesskraber efter hvert bad og rengør jævnligt med rengørings-middel tilsat kalkfjerner. 22
Bruseforhæng
Bruseforhænget skal trækkes for når du bader, og bliver døren våd under badet skal den aftørres bagefter. Det er misligholdelse, hvis døren tager skade som følge af manglende aftørring.
Forhænget kan vaskes i maskine ved 40°C. I tilfælde af at forhænget er blevet gult og skjoldet af kalk, skal det lægges i en spand vand med kalkopløsningsmiddel og skylles rent i koldt vand. Behandlingen kan gentages 3-6 gange efter behov. Se i øvrigt brugsanvisningen på flasken.
Badeværelsesvægge/bruserum
Malede vægge med kalkbelægning bliver meget matte i overfladen. Malingen kan tåle fortyndet kalkfjerner. Følg brugsanvisningen på flasken. Ved tykke lag kalk kan det være nødvendigt at afkalke 3 til 4 gange. Brug ikke ren kalkfjerner da det også fjerner malingen. Skrab aldrig kalk af malingen med f.eks. knive, da det ødelægger malingen. Efter hvert bad tørres vægge og gulv af for vand og rengøres en gang ugentligt med flydende rengøringsmiddel med kalk-fjerner.
Afløbsskåle
Afløb skal jævnligt renses for at undgå lugtgener og tilstopning. Stoppede afløb kan desuden medføre vandskade hos underboen. Hvis der opstår fejl i afløbsinstallationen, skal pedellen kontaktes straks.

12. Opvarmning og ventilation
Varmeanlæg
Opvarmning af boligen sker ved radiatorer. For at gøre reguleringen af varmen så enkel som mulig, er der monteret enten alm. ventiler eller termostatventiler. Radiatoren bør kun være varm på øverste halvdel af hensyn til afkølingen. Der bør aldrig være over 21° C i boligen. Alle reparationer samt maling af radiatorer udføres af fagfolk. Rengøring kan ske v.h.a. støv-sugning med specialmundstykke og afvaskning med sulfomidler. Der må ikke bruges brun sæbe eller lignende stærke midler. Efter afvaskning tørres efter med rent vand.
Mekanisk udsugning
I mange afdelinger er køkken, bad- og toiletrum tilsluttet fælles udsugningsanlæg, der virker hele døgnet. Ventilerne er indstillet således, at der udsuges en konstant luftmængde. Ventilationen er med til at opretholde et godt indeklima til gavn for beboerne. For at bevare et godt indeklima må der ikke justeres på ventilerne. Ventilerne er placeret på væggen eller i loftet. De må aldrig tilstoppes med klude eller lignende.
Rengøring
Ventilerne rengøres med en blød svamp også inde i og omkring den midterste kegle. Brug evt. en vatpind el.lign. til at fjerne snavset ved den smalle del af keglen. Tør efter med en ren klud.
Fedtfiltre til emhætter lægges i blød et par timer eller natten over. Kan evt. kommes i opvaskemaskinen.
Undgå fugtskader
Når du benytter toilet og bad så sørg for, at der er frisk luft til lokalet. Åbn døren til de øvrige rum i boligen. Herved kan fugten transporteres hurtigere ud igennem ventilationen.
Når der laves mad, er det en god idé at åbne vinduerne på klem i den modsatte ende af boligen og læg altid låg på gryderne. Efter madlavningen er det en god idé at supplere med at lufte ud totalt i 5-10 min.
Generelt skal der luftes ud i boligen flere gange om dagen ved at åbne vinduer i ca. 5 min. 23
De første tegn på for høj luftfugtighed er kondensvand på vinduer, dernæst mug og skimmel på vinduesrammer, mørke pletter i hjørnerne ved loft især i køkken og bad. Jo højere fugtig-heden er, jo bedre trives husstøvmider og skimmelsvamp, som kan være årsagen til allergiske reaktioner.
Luk aldrig helt for varmen, tør ikke tøj i boligen, læg ikke madrasser direkte på gulvet og anbring ikke skabe og større møbler tæt op mod en ydervæg – rumluften skal kunne cirkulere bagom, ellers kan der opstå mugpletter.
Kontakt vagtmesteren, hvis der alligevel skulle opstå fugtproblemer. Det er lettest at afhjælpe, hvis der gribes ind med det samme. Hvis beboerne blot lader stå til, vil det medføre højere varmeudgifter, da fugtig luft er svær at opvarme. Samtidig vil det medføre, at forskellige bygnings-dele kan nedbrydes af fugt. Beboerne er erstatningspligtige overfor skader opstået ved forkert brug og manglende udluftning m.m.
El-installationer
Udskiftning af el-sparepærer i faste installationer sker på afdelingens regning. Pærer og neonrør kan afhentes hos vagtmesteren.
El-installationer dækker ikke blot det almindelige behov for belysning, men også de mange elektriske hjælpemidler samt radio, TV, PC m.m.
Der er afdelinger, der har fællesmåling af el, men lad ikke lys og apparater stå tændt, når du ikke bruger dem. Det medfører alt for stort elforbrug. Forbruget måles, så det er i fælles interesse at være fornuftig og rimelig økonomisk også på dette punkt. Ellers kan det betyde huslejestigning.
Test HFI – eller HPFI – afbryder en gang årligt.
Sikringer
Ved strømsvigt undersøges om HFI-afbryder er udløst, eller om der er defekte sikringer. Hvis sikringer og HFI-afbryder ikke er i orden, kontaktes vagtmesteren.
Husk altid at have sikringer af hver slags i reserve, og vær meget opmærksom på, at udskift-ning sker med den samme farve sikringer, som nu sider i de enkelte afbrydere.
Husk ved udskiftning af sikringer at afbryde hovedafbryderen.
Der må under ingen omstændigheder repareres eller ændres i el-installationer.
Fejl i el-installationer
Det kan være fristende selv at ordne mindre og tilsyneladende lette reparationer og ændringer i det elektriske system, men vi kan ikke stærkt nok advare imod dette! Lige så vigtigt er det, at alle strømførende dele – både den faste installation og stik, forlængerledninger, strygejern- og støvsugerledninger og lignende – er hele og i orden.
Elektricitet er en uundværlig, men livsfarlig tjener.
Det er ulovligt at foretage indgreb i den faste installation uden at have autorisation til det, og statistikken kan give mange skræmmende begrundelser, hvoraf vi f.eks. kan nævne, at over halvdelen af alle brandskader skyldes elektricitet. Vi understreger derfor, at alle indgreb i den faste el-installation skal foretages af autoriseret installatør, og de af beboerne installerede dele, der er defekte, bør udskiftes omgående!
OBS! Hvis installatøren konstaterer, at fejl skyldes de af beboerne installerede dele, f.eks. lamper, støvsuger eller lignende, skal beboeren selv betale alle udgifter til installatøren.
Komfur og kogeplader
Komfur
Nogle boliger er udstyret med elkomfur og andre med kogeplader og mini-ovn. Det anbefales at brugsanvisningen studeres grundigt og alle råd og anvisninger følges. 24
OBS Sørg altid for, at gryder og pander dækker kogepladen. Dækker bunden ikke kogepladen helt, ødelægges kogepladen. og der bruges unødig energi. Det er af stor vigtighed for kogepladernes holdbarhed, at du altid benytter gryder og pander med plan bund.
Ved keramisk komfur skal gryder og pander være beregnet hertil.
Kogepladerne
Pladerne skal holdes rene. Dette sker med en hårdt opvredet klud. Tænd derefter pladen et øjeblik, så den tørrer. Er grundigere rengøring nødvendig, anvend da en tør skuresvamp. (Anvend aldrig metalbørste eller metalsvamp). Hvis pladens rustbeskyttelse med tiden afslibes, beskyttes pladen på ny med syrefri olie eller et af de i handelen værende midler med efterfølgende opvarmning et øjeblik. Overkogning af saltholdige væsker forårsager ofte, at disse væsker brænder sig fast på kogepladen, hvorved der opstår rustdannelse på kogepladen. Sæt aldrig våde gryder/pander og læg ikke tildampede låg på kogepladerne. Væsker og damp med-fører altid rustdannelser.
Læg ikke kogepladeskjuler over fugtige kogeplader. Kogepladeskjulere bør helst undgås.
Almindelig ovn
Hver gang ovnen har været i brug, bør den luftes godt ud. Lad derfor ovndøren stå åben eller på klem et stykke tid efter brugen. Aftør ovnen med et stykke blødt papir, mens ovnen er varm. Afvaskning af ovnen foretages med sæbe eller sulfovand. Gamle pletter og skjolder fjernes med lidt blødt skurepulver. Sidder pletterne meget fast, påsmøres en lind grød af sæbe og salmiakspiritus eller et af de i handelen værende ovnrensemidler. Ovnen varmes op, til sæben bobler op, slukkes, og ovnen vaskes efter med f.eks. eddikevand.
Selvrensende ovn
Efter at ovnen har været anvendt til kraftig stegning, grillstegning eller andet, der stænker meget på siderne, skal den efterrenses. Ovnens ribber, kageplader, låg m.v. rengøres på normal vis. Overkog og lignende fjernes straks med en fugtig klud eller køkkenrulle. Ovnens sider og bund kan aftørres med en fugtig blød klud eller svamp. Brug aldrig metalsvampe. Der må som rengøringsmiddel anvendes flydende AJAX eller lignende.
Efterrensning: Termostaten for ovn stilles på R, ovnventilen åbnes. Ved denne temperatur bør ovnen arbejde i 1-2 timer eller mere.
Ovnplader og andre emaljerede flader
Rengøres med almindelige rengøringsmidler. Skurepulver må ikke anvendes.
Køle-fryseskab
Mange af vore boliger er i dag udstyret med køle-fryse-skabe. Skal man have glæde af disse skabe, skal brugsanvisningen læses grundigt igennem, og alle råd og anvisninger skal følges. Hvis der ikke findes en brugsanvisning i boligen, spørg da pedellen om han kan skaffe en.
Luftcirkulation
DET ER VIGTIGT, at skabet får tilstrækkelig ventilation, og at der er uhindret luftcirkulation under, over og bag skabet. Stilleskruerne under skabet og afstandsstykkerne ved kompressor-pladen på skabets bagside sikrer det nødvendige luftmellemrum.
Ved indbyggede skabe må ventilationsåbningen ikke lukkes/dækkes med bøger eller lignende.
Temperaturregulering
Ønsker du at ændre temperaturen, f.eks. lavere temperatur, drejes reguleringsknappen mod COLDEST eller 7. Ønsker du derimod en højere temperatur, drejes reguleringsknappen et lille stykke i retning mod STOP. Reguleringsknappen må kun stå på max. (COLDEST eller 7) i kortere tid.
Normal stilling er midt mellem STOP og COLDEST eller 7. Temperaturen er højst øverst i skabet. 25
Afrimning
Der findes skabe, hvor du selv skal afrime eller skabe, der afrimer halvautomatisk. Endelig er der skabe, der har fuldautomatisk afrimning. Følg brugsanvisningen i hvert enkelt tilfælde.
Rengøring
Køleskabet rengøres bedst med en svag sæbeopløsning. Anvend ikke rengøringsmidler, der kan ridse.
Plasticdelene tåler ikke kogende vand eller opvaskemaskine (max. temp. 85°C). Kompressor-rummet og trådkondensatoren på skabets bagside må med jævne mellemrum holdes fri for støv – hvilket lettest gøres med en støvsuger.
Bortrejse
Bruges køleskabet ikke i længere tid, anbefales det at tømme det helt for varer og at afbryde strømmen ved stikkontakten. Skabsdøren skal stå helt åben for ventilation.
Vigtige tips ved stop
Kører kompressoren ikke! Står temperaturreguleringsknappen på STOP? Er der strøm til skabet? Er stikkontaktforbindelsen i orden? Er sikringerne i orden?
Det kan være klogt at fæstne stikkontakten med et stykke klæbebånd, så der ikke afbrydes ved en fejltagelse.
Kompressoren starter, men stopper straks efter.
Hvis skabet fyldes med varme varer, afvent da temperaturfald på de varme varer. Indenfor ca. 1 time bør skabet dog køre normalt.
Raslen og brummen! Kan være rør, der støder mod hinanden eller berører den udvendige beklædning (står skabet lige?).
Væskestøj! (Rislende lyde). Fremkommer ved cirkulerende kølevæske, hvilket er normalt.
Er kompressoren blevet stoppet, kan den ikke starte omgående. Afbryd strømmen ca. 10 min. Og slut den til igen.
Kører kompressoren hele tiden. Kontrol af afrimning. Ved et tykt rimlag må der omgående afrimes. Kontroller luftcirkulationen – se ovenfor.
Kører kompressoren periodisk med høj eller lav temperatur i skabet. Kontroller termostatknappens stilling. Indstil til evt. højere eller lavere temperatur. Hvis skabet stadig fungerer uregelmæssigt, kontakt da varme-mesteren.
Kontakt din pedellen eller boliginspektøren for dit kollegium, hvis du har spørgsmål til denne vejledning.